Inspiration

Iværksættersparring om mandagen i Workplay!

Telefonen er åben alle mandage ml. 11 - 15

Workplay udbyder nu coachende iværksættersparring til dig der har brug for at vende tanker og problemstillinger om dit projekt eller din virksomhed med et ligesindet menneske der, forhåbentlig, kan bidrage med nye tanker, idéer og vinkler.

Jeg ved hvor udfordrende det kan være at være iværksætter og jeg ved hvor ofte man går rundt og kun har sig selv at kaste bold med.

Jeg har arbejdet med iværksætteri siden 2012 og certificeret coach siden marts 2024 og jeg elsker alt ved det. Selv de ting man normalt tænker som ting, der kan være svære at elske.

Alt lige fra projekter i sin enkelthed med alt hvad det indeholder af praktiske gøremål (som CVR-numre og forretningsplaner etc. etc.) til energien og mindsettet omkring iværksætteri.
Og så selvfølgelig alt det der er udfordrende, svært og som gør ondt.
For det er der ikke nogen vej uden om.
Men det er det, vi lærer mest af.

Og jeg har lært en del.

Hvis jeg allerede nu skal give dig mit første lille indspark med så vil jeg sige at:

Du skal lære at elske udvikling.
Du skal lære at elske at løse problemer.
Du skal lære at stille spørgsmål som “Hvad giver det mig?”, "Hvad kan jeg lære af den her situation?” og “Hvordan kan jeg løse det her problem?” 
Eller som min mor så fint plejer at sige “Hvad gør en klog?”

Jeg introducerer det her koncept af to årsager. Først, mit eget behov for én at spare med i løbet af min tid som iværksætter samtidig med at være i flow med ligesindede. Jeg elsker at arbejde med mennesker der også arbejder ligesom jeg selv gør.
Sekundært, fordi at en almindelig coaching session eller et forløb, i første omgang, ikke nødvendigvis altid er den bedste løsning.

Prisen for iværksættersparring bestemmer du selv og vurderes ud fra hvad du selv synes at sparringen har givet dig af værdi.

MobilePay til Workplay er: 38896

Telefonnummeret til Workplay er: 70604404

Telefonen er åben for iværksættersparring mandage ml. 11 - 15 og hvis du har brug for mig yderligere, så send en mail på skriv@workplay.dk og så tager vi den derfra.

VIGTIGT. Det her er sparring, samtale og god energi. ALT hvad der står i din backlog og på din to-do liste når samtalen er slut, står stadig i din backlog og på din to-do liste når samtalen er slut. Dertil er det vigtigt for mig også at sige at min tavshedspligt som coach også gør sig gældende for vores samtaler her.

Jeg glæder mig til at møde dig telefonisk og til, forhåbentlig, at hjælpe dig videre i din proces!


De bedste hilsner,

Mikkel Karlsen
Workplay